Kunst i Topklasse
Bryghusets fantastiske bygningsværk og store indbydende hvide vægflader indbyder til kunst i topklasse.
Der er derfor med stolthed vi kan meddele, at der er indledt et samarbejde med GALERIE MODERNE SILKEBORG, der igennem mere end 46 år har hørt til blandt Danmarks førende gallerier indenfor moderne kunst.
GALERIE MODERNE vil på Skagen Bryghus afholde skiftende udstillinger og events, med store danske og internationale kunstnere.
Første udstilling bliver ophængt i september 2008, og er af kunstneren Andrei Kolkoutine.
www.galeriemoderne.dk
Sommeren 2009
Sommeren 2009 vil byde på udstilling af en af tidens helt store og utrolig populære danske kunstnere, Leif Sylvester.
Leif Sylvester er netop i gang med at udføre 6 bronze skulpturer i ca. 1 – 2 meters højde. Leif Sylvester rejser i efteråret 2008 til Italien, for selv at deltage i støbningen af disse spændende skulpturer.
Gæster på Skagen Bryghus får herefter, i løbet af sommeren 2009 en helt enestående mulighed for, i gårdhaven, at betragte disse mandshøje skulpturer, ligesom der inde i Bryghuset vil blive udstillet malerier af kunstneren. Udstillingen med Leif Sylvester vil ikke være til salg.
Der vil allerede fra efteråret 2008 blive mulighed for at købe merchandise med Leif Sylvester på Bryghuset.
I forbindelse med åbningen af Leif Sylvester udstillingen 2009, vil der blive afholdt en fernisering, under hvilken der vil blive mulighed for at møde kunstneren.
Dette arrangement vil eksklusivt være forbeholdt Bryghusets aktionærer.
|